Ø-ophold

 

På Tunø genfinder du nogle af de gode oplevelser. Det altid ubeskriveligt smukke vand, som rammer øen ind, naturen som byder sig til på alle årstider og giver af sig selv, så vi kan sanse og nyde.

Info om værelser

Overnatning på Blåkærgård

Vi driver et lille hyggeligt ø-hotel med 13 værelser med plads til 46 overnattende gæster.

Til sæsonstart 2026 råder vi over 8 helt nye lækre dobbeltværelser med eget bad og toilet. Vores øvrige værelser er også blevet renoveret, så de fremstår lækre og indbydende. Alle har fået nye senge og madrasser.

Værelsespriser fra 1.050-1.200 DKK pr. nat for 2 personer inkl. stor lækker økologisk morgenmadsbuffet, sengelinned og håndklæder.

Vi har fået støtte fra LAG Småøerne og EU til vores renoveringsprojekt. Tak til dem.